tirsdag, april 14, 2009

Ved du hvad du kan gøre med den kvittering?

Jeg skal fatte mig i korthed for en gangs skyld.

Via et elektronisk brev var jeg blevet gjort opmærxom på at nogen havde sendt mig en pakke, i det elektroniske brev oplyste firmaet mig et såkaldt "Track and Trace" nummer. Via denne fantastiske kontraption lykkedes det mig at opspore at pakken mirakuløst var ankommet til den lokale fødevarepusher (der jo nu dublerer som mit posthus).

Derfor trængte jeg op i fødevarepusherens gemakker idag for at afhente min pakke, dog havde jeg stadig ikke fået den lille fedtede seddel der tilkendegiver at jeg er den retmæssige indehaver af pakken. (En formalitet tænker jeg) AHAHAHA hvor skulle jeg blive klogere.

Igen var det den lange lade teenager fra sidst, jeg siger til hende, "Hej mit navn er Brian Jensen jeg bor på Ymervej 12, må jeg få min pakke som ifølge TT er hos jer?". Hun kigger på mig med et tomt blik og spørger, "Har du seddelen med?" Jeg fortæller at jeg ikke har fået sedlen endnu, "Så kan du ikke få pakken, jeg skal have seddelen", vi aftaler så at jeg kan give den skide seddel et par dage endnu og hvis den stadig ikke er ankommet idag kan jeg hente pakken alligevel.

Derfor igen forbi fødevarepusheren, for at få min pakke, som jeg jo så sidst og derfor vidste hvordan så ud. Bettina bag skranken spørger "Har du din kvittering med?" og nej det har jeg ikke, men vi aftalte jo at jeg kunne få pakken alligevel idag.?? "Jamen den er sendt retur i onsdags vi har ikke din pakke mere".

Skide tak for ingen service siger jeg bare!

Kvitteringen? hoster du halvkvalt af grin,....nej den har jeg STADIG ikke fået.

2 kommentarer:

  1. ...og jeg kan ikke engang få mine pakker leveret i super bedst selvom der er maaaaajet længere for mig til posthuset på vesterbrogade... og noget andet røv irriterende: de haf ofte sedlen om at de har forsøgt at aflevere en pakke med selvom de slet ikke har pakken med...da jeg spurgte til det fik jeg at vide at posten ofte ikke havde plads tl store ting...hallo, lav plads, vi betaler sgu for den udbringning!! (godmorgen frk mavesur her :))

    SvarSlet
  2. Vi betaler for at få vor post hveranden dag.

    De har faktisk ikke pligt til at levere oftere ifølge de betingelser de ændrede for to år siden, hvor der også står at de ikke er forpligtiget til at tage pakker med :).

    SvarSlet